Tilgang til behandling


Hos Ry Smertebehandling arbejdes der efter en moderne tilgang til smerte. Jeg bryder med den gamle opfattelse af, at smerter altid skyldes skader eller fejl, der skal repareres eller fikses. I stedet tager jeg udgangspunkt i nyeste forskning, hvor smerter kan betragtes som en beskyttelsesmekanisme, der altid involverer både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Det er faktisk rigtig gode nyheder, da det åbner op for flere handlemuligheder. Ud fra en grundig undersøgelse, din unikke smerteoplevelse og historie, lægger vi sammen en aktiv strategi, der giver mening for dig.

Læs mere herunder eller book en tid nu.

Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse produceret af hjernen, når summen af al tilgængelig information tyder på, at du har behov for at beskytte en specifik del af din krop.
— PROF. LORIMER MOSELEY

Mere tid til dig

For at kunne hjælpe dig er det vigtigt, at jeg forstår dig og din smertehistorie. Derfor er det en prioritet at komme omkring hele din smertehistorik med alt hvad det indebærer af bekymringer, frustrationer og udfordringer.

Der er tid til grundig undersøgelse - fysisk og neurologisk. Her får vi demonstreret dine udfordringer og sikret os, at vi ikke overser en tilstand, der kræver anden lægelig eller medicinsk behandling.

Jeg vil belyse den forskning, der kan være relevant og meningsfuld for dig, og sammen kan vi udarbejde din unikke plan og aktive strategi fremadrettet. Alt kommer til at foregå i øjenhøjde, ærligt og med den fleksibilitet, der passer til dig. Det er dig det handler om.

Tæt samarbejde hele vejen

Med et nyt og opdateret perspektiv på din situation vil det være meget naturligt, at der opstår tvivl og spørgsmål udenfor konsultationstid. Det er vigtigt, at du ikke taber tråden undervejs. Derfor har du muligheden for at kontakte mig pr. SMS eller mail mellem konsultationerne. Jeg svarer hurtigst muligt. Du skal derfor betragte det som et tæt samarbejde, hvor du er kaptajnen på skibet, mens jeg assisterer med kompasset.

Ingen restriktioner - mere frihed

Du skal have kontrollen og trygheden tilbage, så du kan leve et liv uden uden begrænsninger af smerter. En af vores opgaver bliver at sænke trusselsniveauet i dit nervesystem og få skovlen under de barrierer, der lige nu forhindrer dig i at blive fri af dine smerte. Vi tager udgangspunkt i dine mål og ønsker, når vi designer din aktive plan. Der findes ikke enkeltstående magiske øvelser for smerter. Der er dog et hav af muligheder for at udfordre kroppen i relation til den problematik, du står med. På klinikken har vi relevant træningsudstyr til rådighed, som vi kan anvende under konsultationen. Jeg hjælper og guider dig ud fra hvem du er og hvad der giver mening for dig. Både i forhold til valg af aktivitet, øvelser, dosering og planlægning. Udgangspunktet er helt uden restriktioner.

Smertevidenskabeligt fundament

Forskningen viser, at vi er tilpasningsdygtige hele livet igennem, og du vil derfor blive mødt med velbegrundet håb og optimisme uanset hvem du er. Samtidig bidrager forskningen med en masse nyttig viden, der kan bruges i netop din proces. Måden du forstår din smerteproblematik på vil afgøre hvordan du forsøger at håndtere og løse den. Et opdateret perspektiv på dine smerter kan ændre din måde at tilgå dem på, skabe mere tryghed, optimisme og tillid til din krop. Med øvelse og opbygning af erfaring vil din hjerne og nervesystem gradvist finde mindre behov for beskyttelse. Dermed er vejen banet for færre smerter, begrænsninger og bekymringer.